Landmand Claus Wildenschild

Tæt ved skov og  strand i Gl. Skovbøl syd for Aabenraa fjord ligger Claus Wildenschilds gård. Claus er født i 1962 og er landmandssøn. Allerede som 14 årig viste han, at han ville arbejde indenfor landbruget, og i 1987 overtog han den første af hans i alt 3 gårde. Her bor han sammen med sin kæreste Maj-Britt. Claus har 3 børn, Daniel, Trine og Malene, som alle er flyttet hjemmefra og i gang med studier.

De tre gårde har 260 ha jord og der dyrkes yderligere 300 ha i markfællesskab –  i alt 560 ha. Her dyrkes der korn, majs, raps og hestebønner, som anvendes til foder til de i alt 18.000 slagtegrise, som Claus årligt opdrætter.

Netop foderet er vigtigt for Claus. Som medstifter af Wiking Meat har Claus været den drivende kraft bag foderkonceptet, som han har udviklet på siden 2004. Siden 2009 er det lykkedes Claus at reducere antibiotikaforbruget og han kunne se en sammenhæng i den måde han fodrede på. Foderet er udviklet til at styrke grisenes eget immunsystem og samtidig skaber den grundlæggende forudsætning for dyrets velfærd og trivsel. Resultatet er antibiotikafrie grise.

Claus passer gårdene sammen med 3-4 medarbejdere. Han har også drevet landbrug i udlandet, men det er nu droslet ned for at hellige sig Wiking Meat konceptet. Selv om Claus som opdrætter har en lang arbejdsdag, finder han alligevel tid til at dyrke hans private interesser med kæreste, familie og venner. Bland interesserne findes ishockey, kite surfing og vandski.